Pressemeddelelse

Datadrevet indsigt er ikke nice-to-have.
Det er fremtiden for messer.

Jakob Dyrbye, indehaver af Faust Dyrbye vil ændre måden virksomheder arbejder med messer på. Med ny messemodel og sensorteknologi bliver det muligt at vise, om messedeltagelsen er succesfuld – ikke baseret på mavefornemmelser, men gennem 360° indsigt og dokumentation.

Indsigt udstillere kan agere på

Messer er fortsat et af de stærkeste marketingkanaler, når det handler om at møde kunder, partnere og beslutningstagere.

Men der er særlig én ting, der halter: dokumentationen.

Alt for ofte evalueres messedeltagelse på mavefornemmelser:
”Vi plejer at tage af sted, vi synes det gik godt og der var mange gæster.”

Og selvom stemningen kan være høj på standen, mangler ledelsen ofte klare tal på, hvad det egentlig gav.

“Efter 30 år i branchen har jeg set, hvordan virksomheder igen og igen bruger store budgetter,
men mangler dokumentation for, hvad de får ud af det. Det er på tide, vi ændrer den kultur.”
 

– Jakob Dyrbye, ejer af Faust Dyrbye, som står bag initiativet til at revolutionere branchen med fokus på data.

54% måler … Resten gætter…

I en tid, hvor næsten alt i digital marketing og salg kan måles ned til mindste klik, ser det helt anderledes ud, når vi kigger på messer.

På webinaret ”Sådan måler og skaber du gode resultater for dine messer” afholdt med DI Handel* (2024), kom det tydeligt frem:

  • 54% indsamler data fra deres stand
  • 39% gør ikke
  • 7% ved det ikke

Samme gør sig gældende til webinaret ”Fra messestand til succes – modellen der virker” (2025), hvor deltagerne** blev spurgt
’Måler I i dag på effekten af jeres messedeltagelse?’

  • 23% svarede at de mest evaluerer messer på fornemmelsen
  • 66% svarede at de måler lidt – fx på leads og besøgende
  • 11% svarede at de arbejder systematisk med data

Det kan indikere, at flere virksomheder i praksis famler i blinde, når de skal dokumentere udbyttet af deres messedeltagelse.

*Besvarelser baseret på 28 adspurgte
**Besvarelser baseret på 56 adspurgte

(R)evolution i messebranchen

Webinardeltagerne (2024*) blev også spurgt om data ville have en afgørende betydning for deres deltagelse på fremtidige messer.Til det svarede:

  • 68% ‘ja’
  • 39% ‘nej’ 
  • 7% ved ikke

Så når vi ser fremad, står billedet klart:
data og indsigter bliver nøglen til at retfærdiggøre budgetter, skabe bedre leads og optimere messeindsatsen.

Med andre ord: vi står midt i en (r)evolution.

Og vi mærker det allerede hos Faust Dyrbye, hvor efterspørgslen på indsigt er stigende.

Virksomheder vil vide, om deres messer skaber reel værdi – ikke kun på fornemmelser, men konkret på bundlinjen.
Og hvis messer skal have en stærk plads i fremtidens marketing, må vi kunne [be]vise tallene.

Derfor skal data være en naturlig del af enhver messedeltagelse.

*Besvarelser baseret på 22 adspurgte

Vores løsning:

The Right model™ – 360° data på messen

Hos Faust Dyrbye har vi ikke bare set problemet.
Vi har også arbejdet intensivt med at finde løsningen.

Vi har udviklet en model – The Right Model™ – der kombinerer data, personaletræning, standdesign og aktiviteter med sensorer. 

Det forklarer Jakob Dyrbye:

“I den perfekte verden er messedata todelt.
Fra space har vi sensorerne, der viser hvor mange, hvor længe og hvorhenne.
Fra ground har vi medarbejderne, der gennem træning indsamler hvem og hvad – og sikrer den vigtige opfølgning.

Når vi kombinerer de to spor, får vi et 360° billede af messedeltagelsen
– både brugbart og handlingsorienteret. Og det hele sker naturligvis iht. GDPR-reglerne.”

Messer er fortsat people business

Vi handler med mennesker, vi kan li’ og som vi har tillid til.

“Messer er stadig relationernes hjemmebane. Men jeg tror på, at vi kan (r)evolutionere måden, vi arbejder med messer på. Ikke ved at tage magien ud af det personlige møde – men ved at tilføje den indsigt, som gør oplevelsen endnu mere værdifuld.” – Jakob Dyrbye.

Datadrevet indsigt er ikke længere nice-to-have. Det er fremtiden. Og den kan I opleve hos os. Vi står klar med løsningen – og vi er tæt på, hvis ikke de første i Danmark, der tilbyder denne tilgang til messedata.

Spørgsmål?

For uddybelser eller spørgsmål, kontakt da venligst Jakob Dyrbye på **@*********ye.dk eller +45 31 68 24 24

Jakob Dyrbye er Danmarks førende messeekspert med 30 års erfaring fra branchen fra ind- og udland. Her taler vi både standdesign, kunderejser, adfærd, data, observation ude i hallerne – og meget mere til. Jakob har holdt foredrag, seminarer, workshops og kick-off’s siden 2009 og er bare rigtig passioneret omkring alt, der handler om iscenesættelsen af det personlige møde.

Vil I have 360° indsigt på jeres næste messe?