NYHED

628% flere leads, +1100 besøgende og øget kendskab

- sådan fik Elcor målbar messesucess

"Vi ville have hele pakken – nyt standdesign, personaletræning og sensor[data]"

Ulla Damhøj, Marketing Manager hos Elcor beskriver samarbejdet med Faust Dyrbye som en fornøjelse – gennem hele processen fra idé og design til opbygning, træning, data og nedtagning ifm. HI-Messen 2025.

”Vi valgte Faust Dyrbye fordi vi ville have hele pakken. Vi kunne selvfølgelig godt lide standdesignet og teamet, men det var lige så meget, fordi Jakob kunne tilbyde personaletræning og sensor[data]. At vi kunne komme 360 grader rundt om messen.

Samarbejdet har været helt fantastisk. Det hele har bare spillet – trods korte deadlines. Man har kunne mærke den her gode kemi, der har været med Jakob, Josephine og Heidi . Vi var hurtigt aligned på idéer og vi talte samme sprog. Det har virkelig været en fornøjelse på alle fronter. Jeg ville anbefale Faust Dyrbye og teamet til hver en tid.”

Ulla Damhøj
Marketing Manager, Elcor

Hvem er Elcor?

Elcor er Nordeuropas førende full-service leverandør af eltavler og intelligente energiløsninger. Virksomheden har mere end 100 års samlet erfaring og forener kompetencerne fra seks virksomheder i én organisation.

Tidligere har de seks virksomheder deltaget i fælles aktiviteter og messer under Elcor-paraplyen, men på HI-messen 2025 præsenterede de for første gang deres to nye messestande – udviklet til at samle koncernen visuelt og skabe genkendelighed på tværs af markeder.

resultatet fra messen

Sammen med Faust Dyrbye arbejdede Elcor med tydelige mål, personaletræning, nyt standdesign og dataindsigt, som gav en langt mere målrettet messedeltagelse – og flotte resultater:

Resultatet er startskuddet – en ny baseline, som Elcor fremover vil bruge til at måle, optimere og løfte effekten af kommende messedeltagelser.

To flotte, funktionelle
og fleksible messestande

Elcor havde to messestande på HI Messen.

Standene blev designet, så de kan skaleres op og ned og bruges igen [og igen] – en løsning, der matcher Elcors bæredygtighedsprofil og behov for fleksibilitet.

De to stande er bygget op omkring Elcors ønske om at øge kendskabsgraden samt deres digitaliseringsrejse med tydelige zoner – via skærme, produkter, brandfortællinger og et centralt kaffepunkt, hvor de besøgende blev trukket ind til dialog.

 Alle var så stolte af at stå på standene – de var flotte, professionelle og der var et godt flow. Jeg tror ikke, man kan sige så meget andet end, at det var en succes.” – Ulla Damhøj

Se flere billeder fra Elcors stand her >>> 

Sensor(data)
+ indsigt = målbar messesucces

På HI-Messen investerede Elcor i GDPR-godkendte sensorer på standen.

Sensorerne måler trafik og bevægelsesmønstre – og giver konkrete indsigter i antal gæster og hvordan gæsterne bruger zonerne på standen. 

For Ulla og teamet, giver det dem et mere dokumenteret grundlag for fremtidige beslutninger:

“Topledelsen ønsker at forstå, hvordan vores ROI kan styrkes gennem klare mål og tracking. Hvor vi før kunne sige: ”vi havde mange besøgende” – kan vi nu dokumentere ikke bare præcist, hvor mange, der har været – men også hvilke indsatser, der giver mest værdi for forretningen.

Nu har vi noget håndgribeligt. Vi har tal, der kan belyse om og hvorfor det giver mening at være på messe:

Det giver os en masse at bygge videre på.
Til at optimere vores stand, aktiviteter og ressourcer til næste messe.”

Personaletræning:
Klar retning og stærk fælles indsats

Inden messen deltog teamet i en workshop med Jakob Dyrbye. På medarbejdernes egen opfordring. Og formålet var klart: At få et fælles afsæt.

”Selvom vi var mange garvede messefolk til workshoppen, fik Jakob – ved eksemplets magt – sat scenen for best practice. Hvad der virker [og ikke virker]. Det havde en fantastisk effekt. Bl.a. det her med at kunderne ser dig på afstand, og at du skal udstråle energi, være klar, imødekommende – noget vi lykkedes 100% med,” fortæller Ulla.  

Workshoppen flyttede fokus fra stand/logistik til menneskerne bag, hvor marketing og salg fandt sammen om målsætninger – fælles og personlige:

“Det fedeste var at opleve den her fælles Elcor ånd. Vi sparede, grinede og hjalp hinanden på tværs – sammentømret som ét Elcor. Høje på energi og fælles retning. At have klare målsætninger gør en stor forskel. Vi indfriede mange af vores mål på HI-messen, og det var en fælles succes, som vi glæder os til at bygge videre på til næste messe.”

Vil du også ha' data med hjem fra messen?

Så book et møde med Jakob 🪐

Jeg vil gerne mødes om SEnsordata, personale-træning, eller ...